Bo Ørris i selskab med instruktør Rasmus Heide og Mick Øgendahl
Bo Ørris i selskab med instruktør Rasmus Heide og Mick Øgendahl
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Interview med Mich Øgendahl og Rasmus Heide

Lyt med da de 2 mødte Bo Ørris på Radio Alfa til en snak om den nye film ”Alle for 3” der har premiere torsdag den 2. februar

Knap 800.000 biografgængere har set de to første film, og snart kan publikum glæde sig til tredje ombæring af en af de mest populære danske filmkomedier i nyere tid. ALLE FOR TRE har biografpremiere torsdag d. 2. februar 2017.

Ikke alt er som det plejer

ALLE FOR TRE byder velkommen tilbage til Rasmus Bjerg, Mick Øgendahl og Jonatan Spang som de tre småforbrydere Timo, Ralf og Nikolai. Men ikke alt er som det plejer… Nikolaj er blevet lovlydig og har tilsyneladende fundet sin rette hylde som børnehavepædagog. Timo er blevet skilt fra Lonnie, og sagsbehandleren truer med at afbryde hans samkvemsret med sønnen Heino, hvis ikke han betaler de fem års børnepenge som han er bagud. Og hans bror Ralf er bare Ralf.

Men så dør brødrenes far Arno, og da det går op for Timo, at en ukendt bror i Italien er enearving til en værdifuld gammel motorcykel, tager han af sted med Ralf på slæb. Han skal have fat i den motorcykel, så han har råd til at betale børnepengene og kan beholde Heino! Men i Italien kører det hele af sporet, da den ukendte bror Kim viser sig at være en søster. Og da motorcyklen samtidig er blevet inddraget af den lokale italienske pelsfabrikant og mafioso, må Timo og Ralf arbejde sammen med deres nyfundne søster for at lave deres største, vildeste og vigtigste kup til dato…

Sonja Richter som søster

I rollen som Kim er det lykkedes Fridthjof Film at sikre sig Sonja Richter. Kurt Ravn er tilbage som Arno, og i andre roller medvirker bl.a. Zlatko Buric, Kirsten Lehfeldt og Rikke Louise Andersson.

Som de to første film er ALLE FOR TRE instrueret af Rasmus Heide, som med 1,4 mio. solgte biografbilletter til sine første fire film er blandt de bedst sælgende danske instruktører overhovedet. Rasmus Heide har skrevet manuskriptet sammen med Jacob Tingleff efter en historie af Mick Øgendahl og ham selv. Anders August har været manuskriptkonsulent, og filmen er produceret af Fridthjof Film.

 

Publiceret: 11. Januar 2017 14:45
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Din avis Randers

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere