Byen skal føres til vandet - det kan man høre mere om på informationsmødet på onsdag hvor alle er velkomne
Byen skal føres til vandet - det kan man høre mere om på informationsmødet på onsdag hvor alle er velkomne
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Informationsmøde for alle om Byen til Vandet

Randers Kommune inviterer alle borgere til informationsmøde om Byen til Vandet på onsdag 11. januar. Informationsmødet foregår inden byrådet træffer den endelige beslutning om retningen for fremtidens Randers midtby

Udfordringer og løsninger for Randers

Man kan se mere på www.byentilvandet.randers.dk

 

I 2014 fik Randers Kommune fondsmidler fra Realdania. Kommunen besluttede at anvende disse midler til en forundersøgelse af seks scenarier for byudviklingen i Randers midtby.

Da forundersøgelsen lå færdig, besluttede byrådet, at fremtidens Randers kan findes i tre af de seks udvalgte scenarier:

Scenarie 3: Bolværkslinjen og Engbroen

Scenarie 4: Klimabroen og Engbroen

Scenarie 4A: Klimabroen og Randers Bro

 

Informationsmødet foregår på VIA University College, Jens Otto Krags Plads 3, Randers C i Auditoriet fra kl. 19-21.

Byrådet har en vision for Randers midtby: Byen skal forbindes med vandet. I fremtiden skal Randers midtby rumme alsidige naturoplevelser både for borgere og turister, hvor landskabet ved Danmarks eneste floddelta er forbundet med byen og fjorden. Gudenåen og fjorden skal samle Randers og opfattes som en ressource i stedet for at adskille byen på midten.

Lyt med da Bo Ørris fik en snak med Britta Pørksen, leder af Plan i Randers Kommune.

”Randers midtby er en smuk, velbevaret middelalder-midtby, og midtbyen har derudover en enestående natur, der løber lige gennem byen”, siger Claus Omann Jensen, borgmester i Randers Kommune.

”Byen har samtidig arealer langs vandet til rådighed for byudvikling. Hvem vil ikke gerne bo midt i naturen og samtidig midt i byen. Det tror jeg vil gøre det endnu mere attraktivt at bosætte sig i Randers, siger Claus Omann Jensen.

Ved at satse på byudvikling på de ubebyggede arealer ved vandet, kan byen styrke sit levende byrum og ikke mindst handelsbyen.

Randers Byråd har derfor startet projektet: Byen til Vandet. Formålet er at udvikle Randers midtby langs Gudenåen og ved Randers Fjord til gavn for både bosætning, erhverv og turisme.

Det er planen, at Byen til Vandet skal være lokomotiv for udvikling af hele Randers Kommune. Byudviklingen skal altså ikke kun være for dem, der investerer i arealerne og kommer til at bo der.

  

Vigtig for beslutningen

I efteråret 2015 gik undersøgelser af potentialet i øget befolkningstilvækst og en undersøgelse af konsekvenserne af nye veje og broer i midtbyen i gang. Dette er også støttet af Realdania.

Undersøgelserne omkring Byen til Vandet er fagligt komplekse, fordi mange elementer er i spil på samme tid. Det unikke ved processen er samtidig, at de mange faglige input på et tidligt tidspunkt i forløbet har givet mulighed for at have fokus på merværdi i investeringerne kombineret med at skabe de bedst mulige oplevelses- og byggemuligheder langs vandet.

”Der er mange fokuspunkter og betragtninger i spil, når Randers midtbys fremtid skal afgøres”, forklarer Claus Omann Jensen og fortsætter:

”Og det gør beslutningen om at vælge ét af de tre scenarier for midtbyen kompleks. Det er jo en beslutning, som kommer til at påvirke alle i Randers Kommune i rigtig mange år fremover. Det er derfor vigtigt, at vi træffer den rigtige beslutning.”

 

De første til at høre nyt

Inden byrådet tager den endelige beslutning om retningen for fremtidens Randers, er alle borgere velkomne til at høre mere om arbejdet med forundersøgelse, borgerinddragelsesprocessen ”Ordet er dit” og de tre konkrete undersøgelser af udvalgte scenarier.

De tre undersøgelser offentliggøres i midten af januar 2017. Du har derfor en enestående mulighed for at høre om undersøgelserne inden da og få forvaltningens uddybende forklaringer.

Publiceret: 10. Januar 2017 01:12
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Din avis Randers

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere